Om foredraget

Afrika på to hjul er et foredrag, der tager afsæt i min cykelrejse fra Danmark til Sydafrika – en rejse, der strakte sig over 20.141km, gennem 29 lande, fordelt på 559 dage. Foredraget kombinerer underholdning og oplysning. Udover fascinerende og sjove rejseanekdoter, der fortælles med billeder og film fra den lange sydgående rute, omhandler foredraget også tendenser på det afrikanske kontinent – i et udviklingsmæssigt perspektiv. Den viden, der deles, bygger på oplevelser fra rejsen samt akademisk viden fra Afrikastudier på København Universitet.

Foredraget varer omtrent halvanden time, og der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.
OBS! Tiden kan justeres, så det passer til det enkelte arrangement, ligesom ”sværhedsgraden” af indholdet også justeres alt efter målgruppen.
Foredraget har med positiv respons været afholdt hos efterskoler, gymnasier, lokale foreninger, private virksomheder m. fl.

 

“Spændende og inspirerende”

Martine Brumsbjerg, Elevrådsformand Ringkjøbing Gymnasium

“Fortællingen er både utrolig, spændende og fantastisk inspirerende for højskoleeleverne at høre. Meget autentisk foredrag om at turde forfølge sine drømme og alt det gode der kommer ud af at have tiltro til sine medmennesker. Foruden en smuk beretning om Afrika.”

Søren Sinnbeck, Idrætshøjskolen Aarhus